Jeg ved ærlig talt ikke, om man skal grine eller græde, når vi nu igen, igen hører Dan Jørgensen (S) ture frem med Socialdemokratiets slidte slogan: “Velfærd eller skattelettelser”.

Det handler om den velfærd, som vi i Venstre de sidste fire år har bidraget til at sikre danskerne, og som er løftet markant, efter Socialdemokratiet forlod regeringskontorerne i 2015. Det handler om skoler med dygtige lærere. Om daginstitutioner med nok pædagoger til vores børn. Og om en værdig ældrepleje, som danskerne har fortjent, og som blev sat under voldsomt pres, da Dan Jørgensen og hans partifæller sidst havde regeringsansvaret. Lad mig komme med et eksempel: Den kommunale serviceramme. Altså de penge, som kommunerne kan bruge på f.eks. skoler, daginstitutioner og en værdig ældrepleje.

Den tidligere socialdemokratiske regering valgte – helt bevidst – at skære i den kommunale serviceramme. Den kommunale økonomi blev skåret helt ned til sokkeholderne med minusvækst på 3,5 mia. i servicerammen fra 2011 til 2015. Det var hårde tider for vores børn og ældre. Og en tid, som vi i Venstre på ingen måde ønsker danskerne tilbage til. Socialdemokratiet plejer at forklare deres nedskæringer med, at der var krise i de år, hvor de havde magten. Men der var altså ikke så meget krise, at de ikke kunne give topskattelettelser og selskabsskattelettelser i de præcist samme år.

Så den forklaring holder simpelthen ikke.

Når man tør prioritere, kan man også investere. For os i Venstre har det været en klar prioritet at løfte kommunernes økonomi, så vi igen kan se os selv og hinanden i øjnene. Siden regeringsskiftet i 2015 er den kommunale serviceramme løftet med 2,5 mia. og der er ansat 7.400 flere i kommunerne. Det er velfærd – og handling bag de ord og løfter, som vi har givet danskerne. Socialdemokratiet er allerede nu på vej ned af den samme sti, som vi kun kender alt for godt. Løftebruddene. De uindfriede løfter. De skuffede forventninger.

Tænk bare på deres pensionsforslag, som nu har vist sig kun at gavne under 3.000 danskere. Og hvem eller hvilke faggrupper, som får gavn af retten, er en velbevaret socialdemokratisk hemmelighed. Dan Jørgensen lider ikke blot af akut hukommelsessvigt. Der er noget helt galt med den socialdemokratiske tænkning, hvis man igen tror, at ufinansierede og ukonkrete løfter om mere velfærd er vejen frem.