Danskerne er et af verdens mest tillidsfulde folk, når det kommer til tillid til stat og myndigheder. Når otte ud af ti danskere er positive over for et nationalt DNA-register, hvor vi alle er registeret, ja- så er det udtryk for tillid til, at de mange personlige data, som sådan et DNA-register vil gemme på, ikke bliver misbrugt – men brugt med omtanke og respekt.Det samme gør sig gældende, når Danske Patienter giver udtryk for, at hvis vi fortsat skal kunne bekæmpe nye eller kendte sygdomme effektivt og dermed sikre bedre sundhed, så er det afgørende, at fremtidens forskere har adgang til vores sundhedsdata.Den tillid har vi en stor og vigtig opgave i, fra politisk hold, at værne om, når vi i fremtiden skal tage stilling til, hvordan vi i fællesskab håndterer og passer på – de store mængder unikke sundhedsdata, som vi er i besiddelse af.

Både sms-systemet og log-systemet er et udtryk for, hvorledes den teknologiske udvikling kommer patienten til gode.Netop nu pågår et større arbejde blandt Folketingets sundhedsordførere, hvor Sundheds- og Ældreminister Sophie Løhde har sat sig i spidsen for, at vi i fællesskab og på tværs af alle partier drøfter, hvordan vi bedst passer på vores sundhedsdata og samtidig får mest mulig gavn af data uden at gå på kompromis med data og patientsikkerhed.Hvem kigger med?Vi bruger ofte sundhedsdata til statistiske formål, fordi vi ved, at sundhedsdata kan være en af de afgørende forudsætninger for, at vi kan videreudvikle, forbedre og endda målrette behandling af patienter. Sundhedsdata kan give os nogle af de svar, som eller kan være svære at grave frem.Derudover er sundhedsdata, som -pejlemærker- i forhold til f.eks. ventetider, dødsårsager og patientsikkerhed en vigtig kilde, der giver os politikere viden om, hvorvidt de politiske intentioner og mål opfyldes og følges til dørs. Den viden er afgørende, når vi sammen med kommuner og regioner skal trimme vores sundhedsvæsen og sikre effektivitet og kvalitet i behandlingen .Når vores data registreres i flere forskellige registre, biobanker eller journaliseres i f.eks. patientjournaler på sygehuse eller hos vores egen læge, rejser det hos mange patienter spørgsmål om, hvem som -kigger med-. Og jeg forstår godt den bekymring hos -menig mand-, som jeg af og til bliver mødt med.

Fokus på datasikkerhed

For et par uger siden var jeg i regi af Sundheds- og Ældreudvalget på udvalgsrejse til Oslo for bl.a. at blive klogere på, hvad nordmændene kalder for -E-helse-. Ligesom i Danmark er der i Norge også et skarpt fokus på datasikkerhed og spørgsmål som f.eks.: -hvem har adgang til, eller hvem læser min journal- er en del af den offentlige debat.Nordmændene har håndteret spørgsmålene ved at sikre, at når en sundhedsperson via nettet åbner en patientjournal, så får patienten besked via sms. I Danmark kan man via Sundhed.dk se, hvilke sundhedspersoner der har været logget på den -personlige profil-.Både sms-systemet og log-systemet er et udtryk for, hvorledes den teknologiske udvikling kommer patienten til gode. Det giver mening, at vi arbejder videre af den vej altså bruger tilgængelig teknologi dér, hvor det giver mening for både patient og behandler. Skal vi -fremtidssikre- og bevare tilliden mellem behandlersystem og den enkelte patient, er det væsentligt, at vi også fra politisk hold får taget målrettede og konkrete initiativer, som, i takt med at ny teknologi vinder indpas i befolkningen, kan understøtte brugen af vores sundhedsdata – til glæde for os alle.