Nærhed og tryghed er væsentlige omdrejningspunkter i livet, men det er måske ikke noget, man umiddelbart forbinder med finanslov og økonomiske prioriteringer. Sandheden er dog, at bag regeringens nyligt fremlagte finanslovsudspil er netop både større tryghed og mere nærhed de væsentligste omdrejningspunkter.

For det er kernevelfærden og prioriteringer af midler til sundhed, psykiatri og ældre, der skal bidrage til at skabe større tryghed og mere nærhed. Vi har en særlig forpligtelse til at passe på vores syge, så de kan blive raske, holde hånden under vores svageste og sikre en værdig ældrepleje til vores mange ældre, der har slidt gennem livet. Det kan lyde abstrakt, når vi siger, at sundhedsvæsenet siden folketingsvalget er løftet med hele 5,5 millarder kroner. Det er et markant løft. Og faktum er, at de mange penge rent faktisk har gjort en forskel. Lad mig nævne et par eksempler: Vi har taget livtag med ventelisterne, så endnu flere patienter kan få hurtig behandling, når sygdom rammer. For vi ved det jo alle sammen – ingen bliver raske af at stå på venteliste. Kræftbehandling har med en helt ny kræftplan fået et gevaldigt løft med 2,2 millarder kroner over fire år. Hvor kræftbehandling i Danmark plejede at halte bagefter, ser vi nu, at når danskere rammes af kræft, så er behandlingen herhjemme på højde med flere af de lande, vi traditionelt sammenligner os med. Det er godt nyt.

Alt for mange børn og unge mistrives og har svært ved at få greb om livet. Flere og flere rammes af stress, angst og depression. Vi er simpelthen ikke dygtige nok til at få øje på mistrivsel, før det er for sent, og et ungt menneske er blevet patient i psykiatrien. Det dur ikke. Derfor lægger regeringen op til, at psykiatrien både skal styrkes gennem finansloven og satspuljen – en samlet prioritering på 2,1 millarder kroner over de næste fire år. Det er mange penge, men i alt for mange år har vi set store forskelle i prioriteringerne til fysisk og psykisk sygdom. Nu retter vi op.

Det er helt nye takter, og det glæder mig i den grad, at vi nu har gjort op med årtiers manglende finansiering. Ingen mennesker skal opleve at mangle hjælpen, når de har brug for den. Hverken hvis det gælder ondt i kroppen eller ondt i livet. De gode nyheder slutter dog ikke her. På finansloven for 2018 fik ældreområdet også en ordentlig saltvandsindsprøjtning. Igen i år er der markante satsninger – især til ældre, som er ensomme eller ramt af sorg. Selvmord blandt ældre er desværre et tabu, og de triste tal viser, at ældre har kedelige “rekorder”, når vi læser statistikkerne.

De ældre i vores samfund har bidraget til fællesskabet i et langt liv. Og derfor skal de hjælpes ud af sorgen, når den rammer dem. Det må og skal vi ændre på. Ensomme, ulykkelige ældre skal ses og hjælpes tilbage til et værdigt liv, de har lyst til at leve. Med 705 milloner kroner over fire år har vi en ambition om at bekæmpe ensomhed og sorg hos ældre. Det er en hjertesag.