For nylig kunne vi læse i avisen Politiken, at mange gymnasier i ” udkanten” er under stærkt pres på grund af manglende elevtilslutning og en stram økonomi. Eksemplet, som blev fremhævet i artiklen, var Faaborg Gymnasium. Den manglende elevtilslutning er en katastrofe for Faaborg Gymnasium, hvis ikke udviklingen vendes.

For mig og for Venstre er det en klar ambition, at vores unge skal have let adgang til en ungdomsuddannelse, også selvom man ikke er bosat nær de store byer. Et gymnasium i lokalområdet er et enormt stort aktiv.

Jeg er mor til tre børn og har i den grad nydt, at have Faaborg Gymnasium tæt på familiens bopæl. For det har betydet, at vores hverdag har kunnet hænge sammen, og fagligheden har vi aldrig oplevet som værende udfordret. Tværtimod, har vi oplevet stærke faglige fællesskaber.

Jeg deler til fulde den bekymring, at manglende elevtilslutning og deraf ” mindre” økonomi kan være en alvorlig trussel mod gymnasiets eksistens. Vi ved, at ungdomsårgangene er små. Derfor så jeg gerne, at man ændrede tildelingsmodellen, så man i højere grad kunne tilgodese de mindre gymnasier. Altså en slags ” udligningsmodel”, hvor de store gymnasier med stor økonomi bidrager til de mindre gymnasier med en lille økonomi. Vi kender princippet fra den kommunale udligningsmodel, hvor de velstående kommuner bidrager efter en ” fordelingsnøgle”.

Set fra min stol vil det være helt retfærdigt, hvis der altså er politisk opbakning til, at vi også i fremtiden skal have gymnasier i alle dele af landet.