Socialdemokraterne har netop indgået aftale med KL om næste års kommune-økonomi. Og der er lang vej fra valgkampens løfter om “mælk & honning” til den virkelighed, der nu har ramt kommunerne. Hvis der var ét sted, hvor jeg i dén grad gerne havde set handling, var det på kommuneaftalen, for det har ikke skortet hverken på løfter fra Socialdemokraterne eller historier fra de fynske kommuner om de udfordringer, man møder i hverdagen. Tænk bare på udfordringerne omkring rengøring til ældre i Assens Kommune, som vi har hørt så meget om. I valgkampen lovede Mette Frederiksen både minimumsnormeringer, penge til flere varme hænder, et konsulentloft og et nyt udligningssystem. Intet er blevet til virkelighed. Det er skuffende, for Mette Frederiksen lovede i valgkampen et stort løft af velfærden. Aftalen sikrer reelt kun, at kommunerne kan “holde skindet på næsten”.

Jeg forstår godt, hvis tusindvis af forældre og pædagoger sidder hjemme i stuerne og er skuffende over, at der med aftalen er afsat nul kroner til minimumsnormeringer. Netop minimumsnormeringer var en central del af valgkampen og indgår også i det forståelsespapir, som regeringen har skrevet sammen med de øvrige røde partier. Alt hvad man kunne svinge sig op til er luftige hensigtserklæringer, der ligger så langt ude i fremtiden, at både Emma, Sigurd, Sigrid og alle de andre daginstitutionsbørn formentlig er på vej videre i uddannelsessystemet, når og hvis det en dag når dertil, at realitetsforhandlinger kan komme på tale.

Det er almindelig kendt, at Socialdemokraterne gik til valg på et nyt udligningssystem, så blandt andet de fynske kommuner kompenseres økonomisk for de udfordringer man møder i hverdagen, når budgetterne skal hænge sammen. Og netop i disse dage sidder alle fynske kommunalbestyrelser og forhandler budgetter. Det er ikke nogen nem opgave, når der skal være penge til både børn, unge og ældre. Derfor er det ikke bare skuffende, men forstemmende, at økonomiaftalen ikke rummer et eneste ord om en ny udligningsaftale. Jeg havde gerne set, at vi i sidste periode var kommet i mål med en ny udligningsaftale, men nogle socialdemokrater ønskede at prioritere de store byer fremfor et Danmark i balance, og det er ganske enkelt ikke fair.

Danskerne er stillet et markant velfærdsløft i udsigt med blandt andet minimumsnormeringer, tusind flere sygeplejersker og et løfte om ret til tidlig pension – velfærdsløfter som er blevet til velfærdsbluff.