Endnu et Folketingsår står for døren. Det forgangne år har været begivenhedsrigt, og det bliver det næste uden tvivl også. Som folkevalgt fra Fyn ligger især Fyns udfordringer mig meget på sinde i mit arbejde på Christiansborg. Det altoverskyggende tema bliver at få skabt arbejdspladser ikke kun på Fyn, men i hele Danmark. Regeringen vil gøre verdens største offentlige sektor endnu større. Det vil jeg selv og Venstre ikke. Vi vil forbedre vores virksomheders konkurrenceevne ved at lette skatter og afgifter, så virksomhederne får bedre vilkår for at skabe flere arbejdspladser. Det bliver det altoverskyggende tema for mig og for Venstre. Men også en reform af erhvervsuddannelserne, bedre psykiatri og bedre forebyggelse bliver vigtige temaer for mig i det kommende folketingsår.

Færre afgifter – flere arbejdspladser

Forudsætningen for vores velfærdssamfund er, at vi skaber vækst og arbejdspladser i det private erhvervsliv. Fyn er fyldt med små og mellemstore virksomheder, og derfor skal vi især understøtte dem, så de får de bedst mulige vilkår for at skabe vækst.

Da vi i foråret forhandlede om vækstplanen kæmpede Venstre for at få regeringen til at sænke energiafgifterne, så vi kunne skabe bedre vilkår for vores erhvervsliv. Det lykkedes os at få regeringen med til at lette el-afgifterne for de virksomheder, der bruger mest el. Men Venstre var gerne gået endnu længere. Det ville regeringen ikke. Konsekvensen har været tydelig. Eksempelvis har gartneriet Alfred Pedersen og Søn fra Odense investeret 60 millioner kroner i et gartnerianlæg i Sverige, fordi energiafgifterne i Danmark gør det for dyrt at drive gartneri i Danmark. Det betyder 40 nye arbejdspladser i Sverige – 0 på Fyn. Også i det kommende folketingsår vil jeg arbejde for at skabe bedre vilkår for vores lokale virksomheder.

Det arbejde begynder med forhandlingerne om næste års finanslov. Regeringen ønsker at gøre verdens største offentlige sektor endnu større. Det ønsker Venstre ikke. Vi ønsker at investere i danske arbejdspladser ved at sænke skatter og afgifter for 5 milliarder kroner, så vi forbedrer danske virksomheders konkurrenceevne. Får vi det ønske opfyldt, vil det formentlig ikke være nødvendigt for Alfred Pedersen og Søn at flytte 40 nye arbejdspladser til Sverige. De kan i stedet blive på Fyn.

Og her vil de gøre gavn. Sammenlignet med andre regioner har Fyn høj arbejdsløshed. Hvis ikke vi understøtter væksten i fynske virksomheder, skaber vi ingen fynske job.

Vi skal styrke erhvervsskolerne

Faaborg Gymnasium fik i år et rekord stort antal ansøgninger. Det er glædeligt, at så mange fynske unge tager en ungdomsuddannelse. Men selvom flere og flere unge vælger gymnasiet, får alt for mange unge på Fyn stadig ikke en uddannelse. Det problem kan den reform af erhvervsuddannelserne, som vi skal forhandle om I det kommende folketingsår, afhjælpe.

Venstre vil gøre erhvervsuddannelserne til et attraktivt alternativ til gymnasiet. Færre end en femtedel af de elever, der forlader folkeskolen, vælger at tage en erhvervsuddannelse. Og halvdelen af de elever, der så rent faktisk påbegynder en erhvervsuddannelse, falder fra igen. Det betyder, at vi i fremtiden kommer til at mangle mere end 200.000 personer i arbejdsstyrken, der har en erhvervsuddannelse.

Venstre ønsker, at der opstilles specifikke optagelseskrav for de enkelte ungdomsuddannelser – herunder de 109 faglige retninger, der findes på erhvervsuddannelserne. Den unge, der ønsker at blive metalsmed, skal kunne noget andet, end ham der ønsker at blive murer. For mig er det afgørende, at man som minimum skal have bestået folkeskolens grundlæggende fag som dansk og matematik, ligegyldig hvilken erhvervsuddannelse man drømmer om at blive optaget på.

Mange fynske unge er usikre på hvilken vej de skal gå. Derfor mener jeg, at det vil være optimalt hvis erhvervsuddannelserne opretter et særligt tilrettelagt forløb, der kan afklare usikkerhed hos de elever, der mangler forudsætninger og ikke er helt sikre på, hvilken uddannelsesretning de skal vælge. Det vil kunne løfte uddannelsesniveauet på Fyn og blandt de fynske unge.

Sidst men ikke mindst, så skal mulighederne for videre uddannelse gøres tydeligere. Mange unge ser erhvervsuddannelserne som et blindspor. Men faktisk har der i år været en tendens til, at flere unge med baggrund i erhvervsuddannelserne vælger et studie på et erhvervsakademi. Sådanne muligheder skal gøres tydeligere for de unge, der overvejer at begynde på en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelser er ikke et blindspor, men et fundament for videre uddannelse. Kan vi få det ønske igennem, når vi skal lave en reform af vores erhvervsuddannelser, tror jeg på, at vi igen kan gøre erhvervsuddannelserne til en attraktiv uddannelsesvej for flere unge. Det vil være med til at øge uddannelsesniveauet ikke bare på Fyn, men i hele Danmark.

Psykiatrien skal forbedres

Fyn har desværre Danmarks-rekord i førtidspensioner. En stor del af førtidspensionerne skyldes angst, stress og depression. Siden den røde regering kom til magten i 2011 er ventetiderne på psykologbehandling for angst og depression næsten fordoblet. Sundhedsministeren har kaldt ventetiderne for en ”succes”. For mig at se er det dybt bekymrende for de mange patienter, men mindst lige så bekymrende er det, at Sundhedsministeren ikke ønsker, at tage ventetiderne alvorligt. Vi ved jo, at jo hurtigere man kommer i behandling for angst eller depression jo bedre muligheder har man for at komme tilbage et aktivt familie-, fritids- og arbejdsliv.

Regeringen lovede før valget 2 milliarder kroner til at løfte psykiatrien, ligesom psykiatrien skulle på finansloven. De løfter er Astrid Krag (SF) løbet fra. Desværre er sundhedsministeren endnu ikke kommet med et eneste bud på, hvordan vi løfter psykiatrien. Op til hver femte dansker har på et eller andet tidspunkt i livet oplevet en eller anden form for psykisk sygdom. Dem ser Astrid Krag åbenbart stort på.

Det gør Venstre ikke. Mennesker med psykiske lidelser lever 15-20 år kortere end den gennemsnitlige dansker. Vi bliver nødt til at hjælpe de mennesker. En af de primære årsager til den forkortede levetid blandt psykisk syge er mangel på fysisk aktivitet. Derfor foreslog Venstre i sit udspil til en finanslov at afsætte midler til øget fysisk aktivitet blandt psykisk lidende danskere. At leve med en psykisk lidelse er i sig selv udfordrende. Men at man samtidig har udsigt til et kort liv med ringe sundhed er helt uacceptabelt. I det kommende folketingsår vil jeg arbejde for, at psykiatrien forbedres.

Vi skal øge forebyggelsesindsatsen

Mange udfordringer på sundhedsområdet imødekommer vi bedst ved at styrke forebyggelsesindsatsen. Regeringen har lovet at komme med et udspil på området i løbet af efteråret. Det løfte glæder jeg mig til at se, om den har tænkt sig at indfri. Vi har nemlig rigeligt med udfordringer at tage fat på. Mænd er f.eks. ikke gode til at tage hånd om deres sundhed.  Mænd lever i gennemsnit fire år kortere end kvinder. Særligt ufaglærte mænd fra udkantsområder som Fyn er udsatte. Men også børnene er særligt udsatte. Danmark har den højeste hyppighed af hospitalsindlæggelser for børneastma i Norden. Det tal skal vi have gjort op med. Derfor har jeg indkaldt alle Folketingets partier til en forespørgselsdebat i Folketingssalen så snart Folketinget åbner.  At styrke forebyggelsen for både børn, unge og ældre vil være en af mine topprioriteter i det nye Folketingsår – særlig lokalt hvor jeg, efter kommunalvalget, håber at kunne fortsætte mit arbejde som næstformand i sundhedsudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune.