Det er flot, at Faaborg-Midtfyn Kommune på DI’s erhvervsklimaliste er rykket 32 pladser frem på bare et år.

Min vision er at skabe endnu bedre vilkår for erhvervslivet, for det kommer os alle til gode.

Som tidligere selvstændig erhvervsdrivende ved jeg, hvor vigtigt det er at kunne fokusere på forretningen.

Smidig kommunal sagsbehandling er en hjørnesten i samarbejdet mellem kommune og virksomhed.

Og netop den kommunale sagsbehandling er blandt de allerbedste i hele landet.

I vores kommune har vi for eksempel afskaffet byggesagsgebyrer og det styrker konkurrenceevnen i forhold til andre kommuner, når vi gerne vil tiltrække nye virksomheder.

Et højt informationsniveau om kommende projekter og gode muligheder for direkte dialog med politikere og medarbejdere i byg, plan og miljø er også en hjørnesten, for dialog skaber muligheder.

Et godt eksempel på den gode dialog mellem kommune og virksomhed er Løgismose.

Det har været en spændende rejse at følge udviklingen på virksomheden, og mindst lige så spændende at vi er i mål med lokalplaner, så virksomheden nu kan søsætte nye projekter.

Jeg arbejder hver dag for øget vækst, og er ofte i dialog med kommunens virksomheder.

Det giver mig en god fornemmelse for, hvad der rører sig på både positivog negativsiden.

Det er væsentligt, at vi som politikere tør involvere os, lytte og agere, når vi får tilbagemeldinger og ønsker fra lokale virksomheder.

Trives erhvervslivet i et erhvervsvenligt klima, så trives vi alle.

Virksomhedernes bidrag til kommunekassen og den omsætning, som ansatte i lokale virksomheder skaber, er et vigtigt bidrag til den velfærd, som alle borgerne nyder godt af – unge som ældre.

Smidig kommunal sagsbehandling er en hjørnesten i samarbejdet mellem kommune og virksomhed.

Bragt i Fyns Amts Avis d. 16. September 2016