Politik: Det er historisk. Sådan har vi gentagne gange hørt regeringen sige i de forgangne år, og ærlig talt klinger det lidt hult, fordi regeringens brug af ordet historisk ikke har noget på sig.

Et sted, hvor begrebet dog fint kommer til sin ret, er i forbindelse med regeringens mange løftebrud. For antallet af løftebrud må siges at være historisk.

Lad mig komme med et par eksempler fra sundhedsområdet.

Regeringen har pralet med en ” historisk investering i psykiatrien”.

Men sandheden er, at den historiske investering i psykiatrien er satspuljemidler, som alle partier undtagen Enhedslisten er med til at fordele. Og det er rent praleri, når mange af os ved, at regeringen presset af Venstre måtte hæve barren for investeringen i netop psykiatrien.

Når det så er sagt, ville det da klæde regeringen at leve op til det løfte, som Socialdemokraterne og SF gav vælgerne før valget i 2011 – at tilføre psykiatrien to milliarder kroner og sætte psykiatrien på finansloven.

Det er blot ét af mange løftebrud, som regeringen er løbet fra. Dertil kommer – og jeg nævner i flæng -løftet om, at alle patienter skulle væk fra hospitalernes gange, at alle patienter skulle have en diagnose inden 30 dage, og at regionerne skulle have tilført 11,6 milliarder kroner mere i 2015. Det triste er, at nu, hvor vi snart skal til valg igen, er regeringen allerede begyndt at love og love igen. Og mange af deres løfter er endda ufinansierede.

Socialdemokraterne og SF lovede også danskerne ” fri og lige adgang til sundhed”.

Den ambition bakker jeg til fulde op om. Derfor må det undre enhver, at regeringen har gjort det stik modsatte.

Brugerbetalingen er steget i dele af sundhedsvæsenet, så f. eks. pensionister nu skal betale mere for visse typer medicin, og de unge skal betale markant mere hos tandlægen.

Det er ærlig talt en løjerlig måde at skabe ” fri og lige adgang til sundhed” ved at kræve mere betaling fra to traditionelt økonomisk svage samfundsgrupper.

Lad mig her slå fast, at Venstre ikke har noget forslag om at øge brugerbetalingen hos lægen.

VK-regeringens behandlingsgaranti på 30 dage gjaldt for alle patienter -rige som fattige, unge som gamle.

Regeringen har forringet patienternes mulighed for at fravælge lange ventelister på de offentlige sygehuse.

Konsekvensen af regeringens prioriteringer er, at er man som f. eks. pensionist eller studerende kan risikere at vente 60 dage på behandling, mens andre, som f. eks.

er i job, behandles inden for 30 dage. Det er helt skævt -i særdeleshed, når de røde partier gik til valg på ” fri og lige adgang til sundhed”.

For mig er det afgørende, at alle har ret til hurtig behandling inden 30 dage, uanset om man er pensionist, studerede eller i job.

Regeringen har pralet med en ” historisk investering i psykiatrien”.

Men sandheden er, at den historiske investering i psykiatrien er satspuljemidler, som alle partier er med til at fordele.