Alternativet foreslår i sit partiprogram at oprette et prioriteringsinstitut, “hvor grænserne for behandlingsindsatsen fastlægges”. Det ønske fremsatte Alternativets sundhedsordfører, Carolina Maier, igen for nylig. Det bekymrer mig, at Alternativet med et prioriteringsinstitut er klar til at sætte danske patienters muligheder for hurtig behandling over styr.det ligger jo implicit i ordet “prioriteringsinstitut”, at nogle patienter skal tilbydes behandling, mens andre ikke skal.

Spørgsmålet er, hvilke patientgrupper der ikke skal tilbydes medicin, hvis Alternativets prioriteringsinstitut en dag bliver til virkelighed. Er det barnet med cystisk fibrose, er det den unge mor med kræft, eller er det den midaldrende mand med sklerose? Det giver Alternativets partiprogram ikke svar på, og spørger man partiets sundhedsordfører, svæver svaret i vinden, for heller ikke hun vil løfte sløret for, hvem der skal lukkes ude.
I Norge og Sverige har man prioriteringsinstitutter, og landene køber ofte medicinen billigere, end vi gør i Danmark. Men bagsiden af medaljen er imidlertid, at patienterne må vente i årevis på den rette medicin. Det betyder, at f. eks. svenske kræftpatienter må vente i flere år på at få den optimale kræftmedicin, mens vi i Danmark tilbyder godkendt medicin med det samme.
Det er vigtigt at holde fast i udgangspunktet: Det skal være en lægefaglig vurdering, der afgør, hvilken type medicin en patient skal tilbydes, og ikke størrelsen på patientens pengepung. Vælger vi et prioriteringsinstitut, kan konsekvensen blive, at nogle patienter vil føle sig pressede til at optage lån for at få råd til den dyre medicin. Det har vi set triste eksempler på i lande, hvor man har et prioriteringsinstitut.
Det betyder ikke, at vi ikke skal være opmærksomme på priserne for ny dyr sygehusmedicin.Vi skal gå efter at forhandle priserne så langt ned som muligt. Når regeringen om kort tid indleder forhandlinger med lægemiddelindustriforeningen, vil ambitionen være at købe medicin så billigt som muligt, ligesom det vil være oplagt at styrke samarbejdet mellem de nordiske lande, så vi kan få skabt større gennemsigtighed.
Her og nu har regeringen opprioriteret regionerne med 1,5 mia. kr. for bl. a. at imødegå de høje priser på medicin.Det er afgørende, at vi har fri og lige adgang til sundhed -også på medicinområdet. Så, nej tak til prioriteringsinstitut og ja tak til hurtig behandling.
Indlægget blev bragt i Fyens Stiftstidende 28. september 2015