» Hvis det ikke er svært, skal det være nært « er en måde at beskrive regeringens nye sundhedsudspil på. For sandheden er, at vi har for meget system og for lidt borger i det danske sundhedsvæsen. Store geografiske forskelle i behandlings-og udredningstilbud på tværs af landet bidrager til social ulighed, og det skaber utryghed for patienterne, når nærheden går fløjten.

For Venstre er det afgørende, at vi sætter patienten før systemet. Alt for mange patienter falder mellem to stole, når behandlinger rykkes rundt eller iværksættes i almen praksis, i kommunen eller hos familielægen. Det kan og skal vi gøre bedre.

Hvis vi skal føle os trygge i mødet med sundhedsvæsenet er nærhed centralt.

Vi skal føle os trygge, når livet står på spil, eller dem vi holder af har akut brug for hjælp. Mennesker er forskellige, og ingen kender os bedre som patienter end dem, der er tættest på os. Familielægen er den forreste fremskudte del af vores sundhedsvæsen og en nøgleperson for de fleste af os. Men også kommunen er tæt på borgerne og følger os livslangt gennem daginstitution, skole eller måske i hjemmeplejen. Når vi skal opereres eller har brug for specialiseret hjælp, er sygehuset det helt rigtige valg.

Men alt for ofte ved den ene hånd ikke, hvad den anden gør, og familielæge, kommune og sygehus taler forbi hinanden eller glemmer vigtig kommunikation, når f. eks. en ældre medicinsk patient sendes hjem til egen bolig efter et hospitalsophold og har brug for støtte og omsorg. Det må ikke ske. Med 21 nye sundhedsfællesskaber styrker vi de nære sundhedstilbud, så mennesker med kroniske sygdomme som diabetes og KOL kan få behandling tættere på deres hjem og ikke skal køre mange kilometer for at komme til kontrol.

På Fyn oprettes f. eks. et helt nyt sundhedsfælleskab hvor ni kommuner, med borgmestre og udvalgsformænd fra hver kommune, repræsentanter fra almen praksis og sygehus i et forpligtende samarbejde skal finde de gode løsninger.

På landsplan skal 21 sundhedsfælleskaber med samme opbygning og med udgangspunkt i de 21 akuthospitaler bl.a. sikre, at færre patienter falder mellem to stole, at ældre medicinske patienter og kronikere oplever gode overgange mellem sygehus, almen praksis og de kommunale behandlings-og genoptræningstilbud. Nogle vil påstå, at sundhedsreformen er en » centraliseringsreform « . Men intet kunne være mere forkert.

De 21 sundhedsfællesskaber sikrer lokal forankring og folkevalgt repræsentation, når folkevalgte borgmestre og udvalgsformænd sætter sig rundt om bordet og sammen med lokale læger planlægger, tilrettelægger og tager de gode beslutninger for de borgere, som er tættest på. Nemlig dem som bor i de enkelte lokalområder. Det en markant styrkelse af det nære. Borgmestrene kender egne borgere og har en unik indsigt i, hvordan man bedst sikrer gode og smidige forløb, så ingen bliver hverken glemt eller klemt.

En helt ny Gallupundersøgelse viser, at over 50 pct. af danskerne ønsker en reform af sundhedsvæsnet og 87 pct. ønsker behandling i nærområdet. Det giver derfor så god mening, at rykke sundhedsvæsenet tættere på borgerne, og behandlinger som ikke er svære, skal være nære.