8. marts er det kvindernes internationale kampdag. Det er en oplagt mulighed for at fejre alle de fremskridt, vi har opnået for lige rettigheder i Danmark.

Moderne kvinder uddanner sig som aldrig før, bestrider topposter i både den offentlige og private sektor, er aktive i samfundsdebatten og vi oplever, at et stigende antal folkevalgte embeder bestrides af kvinder. Vi kan godt være stolte og klappe os selv på skulderen.

Alligevel vil jeg da gerne være ærlig og indrømme, at det ærgrer mig, at der stadig er markant færre kvinder end mænd på topposter i dansk erhvervsliv. Løsningen er ikke lovgivning om kvindekvoter for bestyrelser. Vi skal i stedet sikre, at kvindelige ledere bliver mere synlige og er stærke rollemodeller.

Selvom meget peger i den rigtige retning, er der desværre også miljøer, hvor kvinder er underlagt massiv social kontrol, og hvor de må se langt efter ligestilling og lige muligheder. Hvor kvinder ikke selv kan vælge uddannelse, karriere eller livsbane. Det er helt absurd i en moderne tid, at vi hører om kvinder, der ikke selv vælger deres ægtemænd, er underlagt næsten middelalderlige dogmer om, at der efter bryllupsnatten skal være en blodplet på lagnet. Vi må og skal have et opgør med de parallelsamfund, hvor kvinder bliver berøvet deres frihedsrettigheder, og hvor deres seksualitet undertrykkes.

I Venstre står vi blandt andet bag en ambitiøs parallelsamfundsstrategi. Den har til formål at sikre, at Danmark er ghettofri i 2030. Når vi ønsker at tage et opgør med ghettosamfundene, handler det også om en frihedskamp for de mange kvinder, som lever undertrykt i en ghetto i dag.

Hvem vi elsker, hvem vi gifter os med, og hvordan vi ønsker at leve vores liv er en personlig beslutning. Jeg håber, at vi i forbindelse med kvindernes internationale kampdag i år kan sætte fokus på de danske værdier om ligestilling og frihed. Danmarks sønner og døtre er lige meget værd og skal have samme muligheder for at skabe det liv, de har lyst til at leve. Vi har i Danmark grundlovssikrede frihedsrettigheder, og de gælder for os alle. Ingen lov – heller ikke religiøse skrifter – står over Danmarks Riges Grundlov.