I dag er det international kræftdag. De fleste af os kender en, som er ramt eller har været ramt af kræft. Vi ved alle, hvor forfærdelig en sygdom kræft er. I dag mindes vi dem, der har kæmpet mod den modbydelige sygdom, som mange af os har haft helt tæt på livet. Men det er også en god anledning til at rette fokus mod nye indsatser og prioriteringer. For selvom vi er nået langt – også på kræftområdet – ja, så er der plads til forbedringer.

I Sverige er man f.eks. dygtige til at behandle lungekræft. I Sverige er 16 % i live efter fem år, mens det i Danmark kun er 11 %.  Der er uden tvivl mange forklaringer på forskellene henover sundet, og en af dem er, at vi i Danmark ikke har samme fokus på livsstilsfaktorerne, som man har i Sverige.

I skrivende stund er Sundhedsstyrelsen i gang med at kortlægge de nuværende udfordringer med kræftbehandling. Senere på året vil Kræftplan IV se dagens lys og målet er at adressere både de nuværende og fremtidige udfordringer på kræftområdet. Tidlig diagnose og hurtig behandling er afgørende elementer, ligesom patientansvarlige læger, der kender patienten og patients sygdomsforløb, står højt på ”ønskelisten”. Sundhedsområdet har altid været prioriteret højt i Venstre, og det vil det også være fremadrettet. Med 3,4 milliarder på finansloven til sundheds-og ældreområdet er vi godt på vej.

Da min far fik konstateret kræft, var det et chok for hele familien. Angst, usikkerhed og nervøsitet for fremtiden blev i en periode trofaste følgesvende i min familie. Selvom vi som familie kom igennem både behandling og opfølgning, sætter kræften sig sine spor.  Og på en dag som i dag giver det mening at vise taknemlighed for det, vi har nået og samtidig sende et klart signal om, at vi skal ”hæve barren”, så vi når det sidste stykke og også i Danmark får kræftbehandling i verdensklasse.