Vi har netop markeret kvindernes internationale kampdag.

Det er en dag, hvor hele verden har fokus på kvinders rettigheder. Man kan spørge, hvor vigtig dagen er set gennem en dansk kvindes briller. For i Danmark er vi nået rigtigt langt på ligestillingsfronten. Hånden på hjertet: I et globalt perspektiv er der ikke meget at komme efter for os danske kvinder på ligestillingsfronten. Derimod ser det anderledes ud, hvis vi retter blikket mod syd. Vi skal ikke længere væk end Polen, hvor regeringen for nylig gik med seriøse overvejelser om helt at fratage kvinder retten til abort – i et land, som i forvejen har en meget stram abortlovgivning. Det gav voldsomme reaktioner, og jeg deltog såmænd også i en sympati-happening, sammen med andre politikere fra Folketingets Tværpolitiske Netværk. Et netværk, som på trods af politiske forskelle arbejder aktivt for kvinders seksuelle rettigheder, globalt.

Danmark er et lille land, men når snakken falder på ligestilling og kvinders rettigheder, taler Danmark med en stor stemme, og der lyttes til os i internationale sammenhænge.

I disse dage er jeg i New York sammen med ligestillingsminister Karen Ellemann (V), andre medlemmer af det Tværpolitiske Netværk og NGO’er. Vi deltager i FN’s 61. “Kommission for kvinders status”, en konference, der stiller skarpt på kvinders rettigheder. Ligestilling er et af FN’s 17 verdensmål, som alle FN-nationer har forpligtet sig til arbejde for.

Omdrejningspunktet for FN-konferencen er kvinders muligheder for at klare sig selv. I Danmark modtager piger undervisning, kvinder har fri adgang til arbejdsmarkedet og kan eje både jord og bolig, vi har fri abort, kvinder kan gifte sig med kvinder, transkønnede tilbydes behandling og kønsskifteoperationer betalt af vores fælles sundhedsvæsen, kvinder kører bil, har ret til egen bankkonto. Og jeg kunne nævne mange flere eksempler på frihedsrettigheder og muligheder, som vi danske kvinder har, men som på ingen måde er en selvfølge i andre dele af verden.

Derfor er det så vigtigt, at Danmark viser flaget i FN-regi og går foran med det gode eksempel. Vi skal insistere på kritisk dialog med de lande, hvor kvinder ikke har rettigheder og med de gode eksempler tydeliggøre, at det er en samfundsmæssig gevinst at ligestille kønnene.

Når kvinder i Saudi-Arabien dømmes til døden for utroskab, når barnebrude i Yemen dør i barselssengen, eller når piger i Somalia omskæres, er der god grund til, at FN hvert år er vært for en verdens-konference, hvor alle nationer mødes om det samme bord. Og vi flytter os. Nogle gange langsomt, andre gange med lidt større skridt. For på trods af de mange triste historier er der også fremgang at spore for verdens kvinder.

50 procent af de børn, som starter i skole, er piger. Det er en milepæl, for at lære at læse og skrive er altafgørende for at kunne udvikle sig som menneske. Danmark har blandt andet i Afghanistan ydet et vigtigt bidrag til, at piger nu kommer i skole. Under Taliban-regimet var pigerne forment adgang til klasseværelserne. Det er heldigvis anderledes i dag.

Siden 1995 er andelen af kvindelige parlamentarikere fordoblet på verdensplan. I lande som Bolivia og Rwanda er over halvdelen af landenes parlamentarikere kvinder. Til sammenligning er det kun lidt over en tredjedel af de danske folketingspolitikere, der er kvinder.

Men ligestilling og muligheden for at leve det liv, kvinder selv vælger kommer ikke af sig selv. Vi ser også, at det går den forkerte vej, desværre. Jeg deltog i FN’s generalforsamling i efteråret under valgkampen, da Donald Trump var præsidentkandidat. Det var en bizar oplevelse, og det har også efterfølgende været bizart at være vidne til, at Trump nu vil fratage støtten til de organisationer, der tilbyder verdens kvinder information om prævention og abort. Det er et alvorligt tilbageskridt, for en kvindes ret til at bestemme over sin egen krop, burde være en universel rettighed. Mere end 220 millioner kvinder på verdensplan har ikke adgang til den prævention, de ønsker sig. Hvis kvinderne havde præventionsadgang kunne 24 millioner aborter hvert år undgås. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har tilkendegivet, at vi fra dansk side, yder en ekstra indsats for at dæmme op for tabet og dermed undgå et markant tilbageskridt for verdens kvinder.

Det er et fint eksempel på, hvordan vi i Danmark kan vise handlekraft, så verdens mest sårbare kvinder ikke lades i stikken. Målet er klart: Kvinder i alle lande skal have de samme rettigheder og muligheder som mænd. Det vinder vi alle på – både mænd og kvinder.