Regeringen har lagt den sunde fornuft på hylden ved at indskrænke borgernes ret til frit valg på en lang række områder.

Lad mig komme med et par eksempler: regeringen har indskrænket ældres muligheder for frit valg af hjemmehjælp, regeringen har indskrænket forældres mulighed for frit at kunne vælge tandlæge til deres børn, og regeringen har indskrænket alle borgeres ret til hurtig behandling inden for 30 dage i sundhedsvæsenet.

Under VK-regeringen gav Venstre danskerne frit valg på en lang række områder, bl. a.

plejeboliger, hjemmehjælp, pasningstilbud, skolevalg og et udvidet frit sygehusvalg.

Og vi mener stadig, at det skal være lettere for alle borgere at benytte det frie valg.

Frit valg giver den enkelte kontrol over eget liv. Og frit valg skaber en sund konkurrence på leverandørsiden og motiverer til at levere den bedst mulige service til den stærkeste pris og bedste kvalitet.

Jeg undrer mig over, hvorfor regeringen ikke har tillid til hver enkelt af os. Det er trist, når socialdemokratisk politik begrænser borgernes frie valg og sætter os alle i den samme bås – selvom de fleste af ved, at mennesker er forskellige og har forskellige behov.

Venstre ønsker at styrke det frie valg. Venstre vil gøre op med formynderiet og sætte mennesket før systemet – og så efter et valg.