30. maj skrev Camilla Hersom, MF (R), her i avisen, at regeringen vil sidestille psykisk sygdomme med fysisk sygdom. Det er hverken nyt eller denne regerings ide. Siden 2007 under VK-regeringen har partierne i satspuljen haft det som et fælles projekt at arbejde for at sikre psykiatriske patienter samme rettigheder som somatiske.

Camilla Hersom skriver også, at regeringens handlingsplan for psykiatrien er den mest ambitiøse nogensinde. Som psykiatriordfører er jeg glad hver gang, der tilføres ressourcer til psykiatrien, for der er brug for hver en øre. Men de 1,6 mia. kr., som Camilla Hersom henviser til, er ikke nye midler, men penge, som af mærkværdige grunde endnu ikke er afsat andetsteds til vigtige tiltag på det sociale område eller i sundhedssektoren. Måske fordi sidste års satspulje til psykiatrien var historisk lav. Og kun på foranledning af Venstre blev puljen forhøjet til et lidt mere respektabelt niveau.

En anden ting, som er værd at bide mærke i, er, at regeringen i sin åbenbart meget ambitiøse plan ikke vil afsætte samtlige af de mirakuløs fundne 2,8 mia. kr. til psykiatrien, sådan som Venstre vil. Det lader til at kunne gå ud over børn og unge, som er voldsomt oversete i regeringens handlingsplan for psykiatrien. Venstre vil bruge alle de mulige midler til at booste psykiatrien, og vi vil kæmpe imod ventelister på psykiatrisk behandling for både børn og voksne.

Regeringen prioriterer simpelthen ikke psykiatrien højt nok – i hvert fald ikke højt nok til at gøre den nødvendige forskel. Det var også tydeligt, da regeringen nedsatte et psykiatriudvalg, som fik den umulige opgave at komme med forslag til forbedringer af psykiatrien. Forslag, som skulle kunne realiseres inden for den daværende økonomiske ramme. Det er i mine øjne ikke det samme som at prioritere psykiatrien.