Hundrede tusindvis af danskere har en psykisk lidelse – det kalder på markante indsatser.

Psykiatrien har adskillelige udfordringer i forhold til ventelister, hurtig udredning og behandling, sikkerhed for personale og patienter på de enkelte afdelinger og reduktion af tvang. Derudover er mennesker med psykiske lidelser udfordret af at leve 15-20 år kortere end andre og generelt have ringere livskvalitet end resten af befolkningen. Skal vi gøre det bedre, er der brug for både handling og ressourcer.

En sygehistorie

Lad os tage udgangspunkt i en fiktiv borger – hun kunne hedde Alice Jensen. Alice Jensen bliver, som en fjerdedel af alle andre danskere i deres første 50 leveår, ramt af en psykisk lidelse. Måske er det skizofreni, angst eller en depression. Disse sygdomme rammer ca. 500.000 danskere årligt.

Alice Jensen venter både på udredning og behandling. Og det tager længere tid end for fire år siden. Ventetiderne for psykiatriske patienter er nemlig steget med næsten en fjerdedel fra 2010 til 2013.

Alice Jensens behandling viser sig at kræve en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Her er der risiko for, at hun selv eller en medpatient oplever at blive underlagt tvang, for flere og flere patienter har i 2013 for eksempel været bæltefikseret mere end 48 timer. Måske er det, fordi der er ca. 150 ubesatte speciallægestillinger på psykiatriske behandlingssteder, eller fordi personalet ikke er godt nok uddannet i konflikthåndtering. Uanset hvad, er det en stor udfordring.

Samtidig med at Alice Jensen har en psykisk lidelse, er hun også ramt er diabetes-2 eller måske en hjerte-kar-sygdom. Det er ikke ualmindeligt, for mens 40 procent af danskerne hvert år behandles for fysiske sygdomme, gælder det samme for 60 procent af patienterne i psykiatrien.

Folkesygdom

Alice Jensens historie er fiktiv. Men den er baseret på kolde tal fra statistikker, så principielt kunne historien være helt sandfærdig. Alice Jensen kunne være en hvilken som helst dansker. Psykiske lidelser kan nemlig ramme enhver og er så almindelige, at det er en folkesygdom. Det skal mere end ord til for at vende de triste statistikker. Patienten skal i centrum, og indsatsen skal være målrettet, fokuseret og relevant, hvis vi skal have en moderne og tidssvarende psykiatri.

At gøre op med psykiatriens udfordringer kræver økonomi, uddannelse af personale, ansættelse af mere personale og bedre fysiske rammer.

Der er netop afsat 2,2 mia. kr. til at give psykiatrien et tiltrængt løft via satspuljen. Venstre havde gerne set, at beløbet var højere, men det ville regeringen ikke være med til. Det kan undre, for de røde partier lovede før valget, at psykiatrien skulle opprioriteres med 2 mia. på finansloven – og altså ikke finansieres via satspuljen.

Rammerne skal fungere

Hver dag knokler ansatte i psykiatrien for at hjælpe patienterne. Men hvis de fysiske rammer for arbejdet ikke fungerer, kan det være svært at sætte patienten i centrum.

Derfor er der er afsat 700 mio. kr. i den seneste satspulje til at forbedre de fysiske rammer i psykiatrien. Det skal ikke blot lette patienter og personales hverdag, men også være med til at mindske brugen af tvang og fremme sikkerheden for personalet. Konkret vil flere enestuer for eksempel kunne bidrage til at sænke konfliktniveauet på afdelingerne.

Samtidig kan moderne faciliteter også byde på bedre muligheder for motion og aktiv udfoldelse. At være fysisk aktivt på en motionscykel eller i en sansehave kan virke forebyggende for aggressioner og samtidig være en hjælpende hånd til at få en sundere livsstil. Sundere livsstil med mere motion og fokus på bl.a. alkohol og rygning er afgørende for at hæve levealderen for personer med psykiske lidelser. Og det kan også have en markant betydning for, om en psykiatrisk patient udvikler diabetes eller en hjerte-kar-sygdom.

Skeler man til statistikkerne, så viser tallene, at dobbelt så mange personer med psykiske lidelser dør af hjerte-kar-sygdomme og blodprop i hjernen sammenlignet med resten af befolkningen. Årsagerne er blandt andet manglende motion, dårlig kost og ikke mindst rygning. I runde tal ryger dobbelt så mange mennesker med en psykisk sygdom end resten af befolkningen. Forskning peger på, at personer med psykiske lidelser er lige så motiverede for at ændre livsstil som resten af befolkningen. Derfor er det en vigtig opgave fra politisk hold at skabe rammer, der fremmer de livsstilsændringer, som kan gøre en forskel. Og her er motionsvenlige rammer og tilbud et skridt på vejen.

Venstre vil have behandlingsgaranti

Venstre vil sætte patienten i centrum og tilbyde behandlingsgaranti på 30 dage i både børne-, unge- og voksenpsykiatrien. Det er paradoksalt, at der i nogle regioner er lange ventelister i det offentlige, mens der er ledig kapacitet på privathospitaler. Ingen bliver raske af at stå på venteliste, og vi ved, at jo hurtigere man kommer i behandling, jo hurtigere kommer man tilbage til et aktivt fritids-, familie- og arbejdsliv.

Desværre deler regeringen ikke ambitionen om 30 dages behandlingsgaranti med Venstre. Vi har dog trukket regeringen lidt i den rigtige retning med den nye satspuljeaftale. Med aftalen kommer der nu et vigtigt fokus på, hvordan regionerne fremadrettet håndterer ventelisterne.

Mere personale er nødvendigt

Med det økonomiske løft bliver der de kommende år fornyet fokus på mulighederne for at ansætte mere personale og opkvalificere det nuværende personale. Der bliver også bedre muligheder for at ansætte for eksempel ergoterapeuter, som kan understøtte og igangsætte aktiviteter på afdelingerne.  For at imødekomme manglen på psykiatere vil blandt andet psykologer få mulighed for få udvidet deres kompetencer, og vi vil formentlig i højere grad end tidligere opleve nye tværfagligheder i psykiatrien. Og det er et gode for patienterne.
Men mere personale gør det ikke alene. På de enkelte afdelinger skal der arbejdes med kulturændringer, så vi får reduceret brugen af tvang og sikret, at pårørende inddrages mere systematisk og målrettet. Pårørende er en væsentlig ressource, og med et ligeværdigt samspil mellem patient, behandler og pårørende er vi på rette vej, så vi sammen kan løfte psykiatrien.