Det er alarmerende, at brugen af bæltefikseringer i psykiatrien nærmest er eksploderet under den røde regering. Imens patienterne ligger fastspændt på de psykiatriske afdelinger kan Sundhedsminister Astrid Krag (SF) og Sundhedsordfører Özlem Cekiz (SF) ikke blive enige. Ministeren er åben for non-stimuli-rum, mens sundhedsordføreren er ”chokeret og rystet” over, at man kan forslå non-stimuli-rum, som alternativ til bæltefikseringer. Det er næsten at gøre grin med patienter, pårørende og vælgere når man på SF’s hjemmeside kan læse, at:
”SF arbejder aktivt for at nedsætte anvendelsen af tvang ved at efteruddanne personalet, sikre at der er tid og ressourcer nok og ved at bruge de mange gode erfaringer, der allerede ligger”. For virkeligheden er den, at patienterne oplever længere og længere bæltefikseringer – ja, helt op til 49 døgn, og over 600 gange i 2012 har patienter ligget fastlåst med tykke læderbælter uden mulighed for at rejse sig.
Fiksering og tvang er det største overgreb man kan udsætte et menneske for. Derfor bør man altid sigte mod det mindst indgribende når man vælger behandlingsmetoder. Når tendensen går markant den forkerte vej bør det give anledning til dybe panderynker og øjeblikkelig handling hos regeringen. Regeringen bør komme på banen med målbare og målrettede mål for hvornår der er dæmmet op for den triste udvikling. De mange psykiatriske patienter har krav på, at vi som politikere tager ansvar og holder hånden over en de svageste og mest udsatte grupper.

Af: Jane Heitmann (V), Psykiatri- og Forebyggelsesordfører