Trine Bramsen skriver i Fyens Stiftstidende / Fyns Amts Avis 2. maj 2014, at uddannelse er vejen til varig beskæftigelse. Det forudsætter dog, at der er nogle job at få. Og det problem forholder regeringen sig ikke seriøst til i deres udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen. Ifølge regeringens egne beregninger vil deres forslag kun føre til, at 500 personer ekstra kommer i arbejde. Det er i mine øjne alt for uambitiøst.

Målet med en reform af beskæftigelsesindsatsen må alt andet lige være at få flest mulige i arbejde.

Det er både godt for den enkelte og for samfundet. Målet med regeringens beskæftigelsesudspil synes at være at uddanne flest muligt.

Fyn har landets næsthøjeste ledighedsprocent kun overgået af København. Og ifølge en opgørelse fra 2012 er Fyn samtidig den landsdel, hvor der er flest ledige pr. job. Derfor skal der flere job til for at få ledigheden ned på Fyn.

For nogen kan uddannelse være den helt rigtige vej at gå. Men vi skal ikke uddanne for uddannelsen skyld. Kun når det giver mening for den enkeltes chancer for at komme i job, og uddannelsen skal være målrettet konkrete job. For at det kan lade sig gøre, kræver det, at der er job – og her er 500 ekstra job i hele landet langt fra nok.

Venstre lagde allerede i august 2013 sit udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen frem. Her lægger vi vægt på at anvende tiltag, der virker. Ressourcer, der anvendes på tiltag, der ikke virker, skal investeres i at skabe nye arbejdspladser. Arbejdspladser, som nogle ledige målrettet kan uddanne sig efter. Uden flere arbejdspladser kan beskæftigelsesindsatsen være nok så god, men den bliver først effektiv og kan først blive målrettet, når der er job at stile efter. Det er altså sund fornuft at bekæmpe ledighed med arbejdspladser.