Regeringen har netop fremlagt sit forslag til en ny sundhedsreform. Med reformen sætter vi patienten først og flytter behandlingen tættere på. Ifølge Gallup, deler langt over 50 procent af danskerne ønsket om en sundhedsreform, ligesom 87 procent mener, at man skal kunne blive behandlet i sit nærområde. Derfor er det gode nyheder, at vi nu rykker mere behandling tættere på borgerne.

Sundhedsvæsenet er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Vi møder det både i livets bedste øjeblikke, når vi for eksempel bliver forældre, og i de værste, når sygdom rammer os selv eller vores nærmeste. Sundhedsvæsenet er samtidigt det velfærdsområde, vi de sidste år har investeret flest penge i. Og vi er bestemt nået langt.

I 2001, da Statsminister Lars Løkke Rasmusen blev sundhedsminister, stod vi overfor store udfordringer. Ventetiden på en planlagt operation var i gennemsnit 90 dage – tre måneder! -og under halvdelen af alle patienter overlevede fem år efter en kræftdiagnose.

Dengang var vi ikke bange for at tage store, men nødvendige beslutninger for at gøre op med problemerne. Vi investerede massivt i både behandling og moderne supersygehuse.

I dag er ventetiden mere end halveret sammenlignet med 2001, og næsten to ud af tre kræftpatienter lever fem år efter en diagnose.

Vi har skabt et sundhedsvæsen, hvor meget fungerer godt. Men i dag står vi – ligesom i 2001 -over for nogle store udfordringer, som vi skal udvise rettidig omhu for at løse.

Med 230.000 flere ældre i 2030 og flere patienter med kroniske sygdomme, som for eksempel KOL og sukkersyge, har vi brug for et mere nært sundhedsvæsen. Alt for mange kronikere må rejse alt for langt for at komme til kontrol på sygehuset. Det er ikke godt nok. Derfor skal det nære sundhedsvæsen nu styrkes, så alt, hvad der ikke er svært, bliver nært. Og så kan sygehusene i højere grad koncentrere sig om de specialiserede behandlinger.

Med sundhedsreformen sikrer vi flere praktiserende læger, sygeplejersker og mere sundhedspersonale lokalt, så danske patienter ikke skal rejse langt for for eksempel at gå til en ukompliceret kontrol. På Fyn oprettes for eksempel et helt nyt sundhedsfælleskab hvor ni kommuner, med borgmestre og udvalgsformænd fra hver kommune, repræsentanter fra almen praksis og sygehus i et forpligtende samarbejde skal finde de gode løsninger. På landsplan skal 21 sundhedsfælleskaber med samme opbygning og med udgangspunkt i de 21 akuthospitaler rundt om i landet blandt andet sikre, at færre patienter falder mellem to stole, mens ældre medicinske patienter og kronikere oplever gode overgange mellem sygehus, almen praksis og de kommunale behandlings-og genoptræningstilbud.

Vi oplever i dag store og uacceptable geografiske forskelle, og det er ikke i orden, at det er postnummeret, der afgør hvor hurtigt man tilbydes behandling, eller hvilken behandling man tilbydes.