Regeringen har fremlagt en bandepakke. Modtagelsen har generelt været positiv, men har også været et studie i, hvordan Socialdemokraterne alt for hurtigt er faldet tilbage til deres dårlige vaner fra mange år i opposition.

At være uenige er en af demokratiets styrker. Men når uenighed bliver en automatreaktion, og man kritiserer bare for kritikkens skyld, klinger den hult.

Lad os være ærlige: Bandekriminalitet er et alvorligt problem.

I 2016 var der 54 skudepisoder i det offentlige rum med tilknytning til rocker-og bandemiljøet.

Der findes områder i Danmark, hvor almindelige mennesker, hjemmehjælpere, politi og ambulancefolk ikke kan færdes trygt. Det er uacceptabelt.

For mig er det afgørende, at alle kan færdes frit -både i Mjølnerparken, i Vollsmose og i Gellerupparken.

Med bandepakken strammer vi grebet om den organiserede kriminalitet.

Målet er tryghed for alle, og blandt instrumenterne er fordobling af minimumsstraffen for ulovlig besiddelse af skydevåben, udvidelse af zoneforbud og afskaffelse af prøveløsladelse for rockere og bandemedlemmer med mindre, man deltager i et exit-program.

Bladrer vi lidt tilBage i historiebøgerne, kommer vi til 2014, hvor Socialdemokarterne sagde nej til Venstres forslag at gøre en ekstra indsats for at bekæmpe rockere og bander, sagde nej til stop for prøveløsladelse af bandekriminelle, skærpede straffe og skærpede udvisningsregler.

I dag har piben -heldigvis -fået en anden lyd.

Fri af regeringsansvar er man nu hos Socialdemokraterne indstillet på at stramme op.

Men når man flager kritik i forhold til både forebyggelse og resocialisering, er det ganske enkelt et udtryk for, at man ikke har taget sig tid til at læse alle 28 forslag eller reelt sat sig ind i Venstres politik.

Vigtigheden af forebyggende initiativer er vi ikke uenige om.

I skrivende stund arbejdes der på en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet.

Den indsats er afgørende for, at vi kan bryde bandefødekæden.

I forhold til resocialisering findes der i dag gode muligheder for at få hjælp til at forlade en kriminel levevej, og vi ser gerne, at flere vælger et exit-program.

Men virkeligheden er, at de færreste rockere og bandemedlemmer ønsker at bryde med deres kriminelle levevej.

Før valget præsenterede Socialdemokratiet et udspil til bekæmpelse af bande-og rockerkriminalitet med hovedvægten på eftergivelse de kriminelles gæld.

den prioritering viser meget tydeligt, at der er forskel på borgerlig og socialistisk retspolitik.

I Venstre vil vi tryghed, og vi ønsker et fast greb om de kriminelle miljøer.

At eftergive kriminelles gæld står ikke øverst på vores liste.

Vi vælger at sætte hårdt mod hårdt med strengere straffe, bedre muligheder for at lukke rockerborge i for eksempel villakvarterer og en målrettet politiindsats.

Det håber jeg, at Socialdemokraterne vil være med til.

Vi vælger at sætte hårdt mod hårdt med strengere straffe, bedre muligheder for at lukke rockerborge i for eksempel villakvarterer og en målrettet politiindsats.