Ofte bliver jeg mødt med spørgsmålet om, hvordan vi sikrer, at de nye muligheder inden for velfærdteknologi fortsat sætter patienten i centrum.

Hvordan kan vi for eksempel sikre, at de telemedicinske løsninger sætter patienten før systemet, som vi i Venstre altid har haft et skarpt fokus på?

Grundlæggende bør sigtepunktet for de telemedicinske løsninger være rettet mod at inkludere patienterne bedre i behandlingen – og løse opgaverne i sundhedsvæsenet mere effektivt. Men spørgsmål om patient- og personaletilfredshed, tilpasning af arbejdsgange og patienternes tryghed er vigtige at have øje for.

Og det er afgørende, at vi ikke udelukkende fra et patient-og personalesynspunkt, men også fra politisk hold tør tage livtag med de spørgsmål, som de nye teknologiske muligheder stiller os over for.

Samarbejde mellem region og kommune
Et af de allervigtigste områder for at sikre et godt patientforløb er at sikre et så godt samarbejde mellem regioner og kommuner, så patienterne ikke bliver fanget mellem to systemer. Her er blandt andet fælles adgang til it-systemer afgørende.

I foråret lancerede KL, Danske Regioner og regeringen en fælles digitaliseringsstrategi, som skal koordinere aftaler via en fællesmødekalender med udgangspunkt i et fælles it-system. Det er et godt eksempel på, hvordan man kan sætte patienten i centrum, når overblik og koordinering ikke er patientens opgave, men en opgave, som systemet tager på sig. Så kan patienten i stedet bruge sin energi på at blive rask!

Udgangspunktet for os i Venstre er, at vi skal styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Men hvis vi skal sætte handling bag ordene og i højere grad opnå færre indlæggelser og mere effektiv behandling, skal vi turde gå nye veje.

Ord bliver til virkelighed
Et godt eksempel på, hvor ord bliver til virkelighed, er TelecareNord-projektet, hvor KOL-patienter via en tablet som f.eks. en iPad sender oplysninger direkte til sundhedspersonalet i kommunen eller på sygehuset. Regeringen har sammen med KL og Danske Regioner besluttet at gøre KOL-projektet landsdækkende, og det giver god mening, at op mod 40.000 KOL-patienter nu kan få glæde af den nye teknologi.

For det gør virkeligt et stort indtryk på mig, når patienter fortæller, at den telemedicinske KOL-løsning giver dem bedre mulighed for at tilrettelægge, planlægge og styre deres egen hverdag. Samtidig er det også er en gevinst, at samfundet kan spare ca. 7.000 kroner per patient på indlæggelser og kommunale ydelser, som KOL-projektet fra TeleCareNord har vist. De penge kan så bruges andres steder i sundhedssystemet.

Uudnyttet potentiale
Der er uden tvivl et stort uudnyttet potentiale for velfærdsteknologiske løsninger. I Venstre vægter vi patientsikkerheden højt, når potentialer skal realiseres. Derfor er der brug for, at vi har et sikkert grundlag at træffe beslutninger ud fra, før vi ruller telemedicinske løsninger ud som nationale løsningsmodeller. Det er formentlig ikke alle patientgrupper, som kan have lige stor glæde af de telemedicinske løsninger. Derfor ligger der en stor opgave i at få målrettet de telemedicinske tilbud, ligesom der vil være behov for at se på, hvordan vi i fremtiden kan omlægge arbejdsgange, så gevinsten maksimeres – både når det gælder patienttilfredshed og økonomi.

For at kommuner og regioner kan høste gevinsterne, vil det stille nye krav til omstillingsparathed, men også at vi tænker opgavefordeling på en ny måde. De nye supersygehuse vil kunne tilbyde højt specialiseret behandling, men vil også i høj grad kunne fungere som ”ekspertcentre”, hvor f.eks. kommunalt sundhedspersonale vil kunne få vejledning.

Med udrulningen af TeleCareNord-projektet og en ny, fælles offentlig digitaliseringsstrategi har vi taget to vigtige skridt i den rigtige retning – også selv der stadig er lang vej, før alle døre til den ”fagre nye verden” er åbnet.

Bragt på altinget.dk