Forhandlingerne om sundhedsreformen er i gang. Venstre har et skarpt fokus på nærhed, kvalitet og flere varme hænder i danskernes sundhedsvæsen – uanset om man er fysisk syg eller psykisk sårbar.

Dansk Folkeparti og Alternativet har udtrykt ønske om endnu større fokus på psykiatrien i reformen. Jeg sætter pris på den konstruktive udmelding, særlig fordi jeg deler ambitionen om en stærk psykiatri. Vi skal have psykiatrien ud af “lillebror-rollen” og forlæns ind i fremtiden. For der bliver brug for en endnu stærkere psykiatri i fremtiden. Det er der ingen tvivl om.

Regeringen fremlagde i efteråret en langsigtet plan for psykiatrien med initiativer til samlet set 2,1 milliarder kroner. Vi er altså godt på vej, men vi skal ikke stoppe her. Virkeligheden er nemlig, at fra 2010 til 2017 steg antallet af patienter i voksenpsykiatrien med 28 procent, og samtidig steg antallet af patienter i børne- og ungepsykiatrien med 53 procent. Næsten astronomiske stigninger. Og hvis vi ser på, hvor mange unge der mistrives mentalt, så skal vi altså udvise rettidig omhu nu.

Det er selvsagt positivt, at børn, unge og voksne får den hjælp, som de har brug for, men det er ikke til at komme uden om, at især unge mennesker har det svært i dag. Statistisk set vil hver tredje af os i løbet af livet opleve at have psykiske udfordringer eller symptomer på en psykisk lidelse. Det er skræmmende. Med Sundhedsreformen sikrer vi mere nærhed og sammenhæng, så færre vil opleve at falde mellem to stole. For vi ved, at har man for eksempel en psykiatrisk diagnose, så er det en særlig udfordring, hvis man også selv skal finde hoved og hale i sit eget behandlingsforløb.

I bund og grund handler det om, at den ene hånd ved, hvad den anden gør. At der er nogen, der har det fulde overblik, og tager patienten ved hånden før, under og efter behandling.

Når vi sætter læger fra almen praksis sammen med repræsentanter fra sygehuset og folkevalgte kommunalpolitikere i forpligtende samarbejder, så får patienterne i det nære sundhedsvæsen mere sammenhæng. I dag er der alt for store regionale forskelle i den psykiatriske behandling. Venstres holdning er klar: Det må ikke være sådan, at dit postnummer afgør, hvor god en behandling du modtager.

Siden jeg blev valgt til folketinget, har jeg arbejdet for et løft af psykiatrien. Det gør mig trist – særligt som mor til tre børn – at så mange unge døjer med psykiske udfordringer. Men det giver mig også blod på tanden til fortsat at kæmpe for en stærk psykiatri.

Forude venter spændende forhandlinger, og fra Venstres side er vi klar til at kæmpe for flere varme hænder, flere akutbiler, topmoderne sundhedshuse og stærkere patientrettigheder – også i psykiatrien. Behandling skal rykke tættere på borgerne, og borgeren skal stå stærkere i mødet med systemet. Nærhed og sammenhæng er afgørende – også for psykiatriens patienter.