Ligestilling er et fælles ansvar. Et fælles ansvar for at borgere i Danmark alle har retten til frit at udfolde sig og mulighed for at udleve deres potentiale.

I Danmark har vi efter mange års kamp fået sikret en række frihedsrettigheder fra barnsben.

Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed for nu bare at nævne et par stykker. Alligevel oplever vi alt for ofte, at frihedsrettighederne undermineres og sættes under pres.

Nogle grupper i det danske samfund taler endog direkte imod vores grundlovssikrede rettigheder.

Det skal vi ikke finde os i. Skal flere have mulighed for at udfolde sig frit, kræver det en fælles indsats, hvor virksomheder, organisationer, politikere og den enkelte tager ansvaret på sig.

Med dokumentarserien ‘ Moskeerne bag sløret’ er det vidst blevet klart for de fleste, at ligestillingen udfordres i visse muslimske miljøer i Danmark.

Det giver stof til eftertanke. At kvinder opfordres til ikke at søge job, hvor der er mandlige kollegaer eller opfordres til at undlade at politianmelde vold er meget udansk og uforeneligt med vores tankesæt om retten til frit at udfolde sig og leve det liv, man vil. Når piger med anden etnisk baggrund på grund af familiens sociale kontrol ikke kan have den kæreste, de forelsker sig i, eller udsættes for social kontrol i en sådan grad, at de for eksempel føler sig tvunget til at få foretaget operative indgreb på danske privathospitaler og få kreeret en kunstig mødom, ja, så er den enkeltes ret til frit at udfolde sig i den grad sat under pres.

Men ligestilling handler om meget mere end social kontrol. Ligestilling handler også om de valg, vi tager, og det vi vælger fra.

For nylig faldt jeg i snak med en taxachauffør. En yngre mand med anden etnisk baggrund end dansk.

Snakken faldt på ligestilling, job og uddannelse. Meget veloplagt fortalte chaufføren på den tidlige morgentur om en travl arbejdsuge og et bijob som chauffør i weekenden.

Jeg var selvfølgelig nysgerrig – ” hvorfor to jobs”? ” Jo, min kone har altid drømt om at blive pædagog, så hun læser, og jeg tjener pengene.

Når hun er færdig med studierne, så bytter vi, for jeg vil gerne læse it”, forklarede chaufføren.

De fleste vil nok mene, at det er en solidarisk arbejdsdeling mellem ægtefæller. Og jeg er helt enig. Men det er også et temmelig forudsigeligt valg af uddannelse. Hun vælger den bløde pædagoguddannelse, men hans vælger den lidt hårdere ituddannelse.

Er det et problem, kan man spørge sig selv.

I Venstre mener vi i udgangspunktet ” nej”. Så længe folk vælger selv. Skævheden er først problematisk, hvis den enkelte føler sig begrænset i sit valg på grund af ens køn.

I Danmark har vi et relativt kønsopdelt arbejdsmarked, som primært skyldes, at mænd og kvinder i vidt omfang vælger forskellige uddannelser.

Konsekvenserne er for eksempel mindre fleksibilitet, færre jobmuligheder for den enkelte og ulige kønsfordelinger på nogle arbejdspladser.

Et kønsopdelt arbejdsmarked kan samtidig have negative konsekvenser for særligt kvinders lønniveau og pension.

Tallene taler sit tydelige sprog. I 2013 var 9 ud af 10 ansatte i byggeriet mænd, mens 7 ud af 10 ansatte i offentlig administration, undervisning og sundhed var kvinder.

Skal vi i fremtidens Danmark sikre, at alle får mulighed for at udfolde deres potentiale, er det afgørende, at vi tilstræber større variation i valget af uddannelse, så det bliver mere naturligt for Signe at vælge en smedeuddannelse, og for Søren at vælge en uddannelse som social-og sundhedsassistent.

Minister for børn, undervisningog ligestilling, Ellen Trane Nørby (V) arbejder netop nu på at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal kortlægge udfordringer og barrierer i forhold til unges valg af uddannelse.

Når vi taler ligestilling på arbejdsmarkedet bevæger diskussionen sig alt for ofte i retning af kvotering i virksomhedsbestyrelser. Det er for mig at se en elitær diskussion for de få. Jeg er optaget af, hvordan vi sikrer en mere lige løn, og hvordan vi sikrer gode muligheder for, at flere fædre vælger at tage barsel, uden vi fra Christiansborg pålægger virksomheder eller den enkelte familie snærende lovgivning.

Jeg er overbevist om, at både virksomheder og de enkelte familier selv bedst ved, hvad der virker bedst for dem – uanset om man skal drive vækst og udvikling i en virksomhed eller have en hverdag til at fungere i en familie.

Ofte bliver ligestillingsdebatten anskuet alt for snævert. Minister Ellen Thrane Nørby har netop fremlagt regeringens Perspektiv-og Handlingsplan for ligestillingsområdet.

Handlingsplanen peger især på tre fokus-og indsatsområder: bedre udnyttelse af ressourcer og talenter, global ligestillingsindsats og rettigheder og frihed for den enkelte.

En god hverdag med vores familier er afgørende for vores trivsel.

Hvert år udsættes ca. 100.000 mænd og kvinder for stalking. Vold og forfølgelse sætter dybe spor for både den stalking-ramte, familien og ikke mindst de børn, som vokser op i et hjem, hvor en stalker begrænser familiens frihed til frit at leve det liv, man vil.

I Venstre vægter vi den personlige frihed højt, og vi vil derfor ikke acceptere, at der er mennesker i Danmark, som ikke kan færdes frit og trygt. Derfor skal der sættes effektivt ind fra myndighedernes side.

Straks-tilhold og måske en fodlænke, som kan holde dømte stalkere på afstand, er set fra min stol oplagte muligheder at bringe i spil.

Vi må aldrig acceptere, at mennesker ikke frit kan bevæge i det danske samfund.

For et par uger siden deltog jeg i FN’s kvindekommissionssamling i New York.

Ét af fokusområderne var vold mod kvinder og bekæmpelsen af menneskehandel. Globalt set oplever en ud af tre kvinder på et tidspunkt i sit liv at blive udsat for vold af fysisk eller seksuel karakter. Det er triste og forstemmende tal. Bag menneskehandel står kyniske menneskesmuglere.

I Danmark er ca.

80 procent af ofrene for menneskehandel handlet til prostitution.

Også på Fyn har vi set uhyggelige eksempler på, hvordan handlede kvinder misbruges. Miljøerne er lukkede, og det er i særdeleshed en udfordring, når prostitution annonceres gennem flygtige medier, for det gør det svært at finde bagmændene til retsforfølgelse.

I Venstre ønsker vi , at alle mennesker skal have lige muligheder uanset køn, alder, etnicitet eller religion.

Alle skal have mulighed for at udnytte sine evner bedst muligt – hvad end det er i skolen, på jobbet eller i det daglige liv. Derfor skærpes indsatsen nu mod social kontrol i etniske miljøer, ligesom der sættes hårdt ind mod stalkere. Samtidig skal mulighederne for et bredere valg af uddannelse afdækkes.

Ligestilling er et fælles ansvar. I Venstre går vi gerne forrest og tager ansvar.

 

Bragt i Fyns Amts Avis 6. april 2016