Ældre, som er mæt af dage, skal kunne vælge genoplivning fra

Jane Heitmann

28. januar 2021

Livet leves forskelligt fra menneske til menneske. Hvad der er det gode liv for den ene kan tage sig helt anderledes ud for en anden. Det samme gør sig gældende for døden og måden, vi møder døden på. Hvad der er en god og værdig afslutning på livet for den ene, kan tage sig helt anderledes ud for en anden.

Ligesom vi livet igennem giver hinanden mulighed for at leve det liv, vi selv har valgt, skal vi også, når livet nærmer sig sin afslutning, give vores ældre mulighed for at få indflydelse på, hvordan man kommer herfra. Hverken livet eller døden er en ”one-size-fits-all”.

Man kan ikke lovgive sig til en værdig død, men med lovgivning kan man sikre, at rammerne er så vide, at hver enkelt af os har de bedst mulige forudsætninger for at få indflydelse på hvordan, vi kommer herfra den dag, naturen af sig selv siger ”stop”, og livets lys slukkes for altid. Også selvom man ikke er alvorligt eller behandlingskrævende syg, men blot er mæt af dage.

Det er for os i Venstre en prioritet, at ældre habile borgere på f.eks. plejehjem skal have mulighed for at fravælge genoplivning, hvis man føler sig mæt af dage. 

De seneste år har temaet ”en værdig død” ligget højt på den ældrepolitiske dagsorden. Jeg har med stor interesse fulgt den debat, som bl.a. Det Etiske Råd har bidraget til at rejse. Ikke mindst fordi der knytter sig en række etiske problemstiller til døden, måden vi møder døden på og meningen med livet efter et genoplivningsforsøg.

Jeg er helt enig med Det Etiske Råd, som i sin udtalelse ”Etiske overvejelser om selvbestemmelse og palliation ved livets afslutning” skriver:

Hvis man er oppe i årene og ”mæt af dage”, kan det virke formålsløst at blive holdt i live, når kroppen giver op – ikke mindst hvis behandlingen rummer en risiko for nedsat førlighed mv., hvilket forsøg på genoplivning gør.

Det er ingen hemmelighed, at vi fra Venstres side på alle måder har og har haft et ønske om at styrke selvbestemmelsen for ældre. Det var et vigtig skridt i den rigtige retning, da VLAK- regeringen sammen med Dansk Folkeparti med finansloven for 2018 afsatte 60 mio. kr. årligt til et varigt løft til kommunerne for at understøtte deres arbejde med at skabe gode rammer for en værdig død for vores ældre. Penge som f.eks. kunne bruges til ekstra personale eller involvere frivillige vågetjenester. Ligesom initiativerne omkring de nye behandlingstestamenter er et vigtigt bidrag til øget indflydelse og selvbestemmelse for os alle.

Med aftalen om ”Det Gode Ældreliv”, som Folketingets partier indgik umiddelbart før jul, er der nu banet vej for et nyt lovforslag, der langt om længe tilgodeser de ældre habile borgere, som blot er mæt af dage og derfor ikke ønsker genoplivning, hvis de får hjertestop på f.eks. et plejehjem. Den gruppe ældre får nu reel indflydelse på, hvordan de ønsker at komme herfra, når døden af naturlige årsager indtræffer. Det er værdighed. Det manglede bare.

Det undrer mig meget, at regeringen ikke for længe siden af egen drift er gået forrest, for både Ældre Sagen og andre organisationer efterspurgte handling for mere end et år siden. Men bedre sent end aldrig – og med en politisk aftale i hånden er regeringen sikret fuld opbakning, når vi i Folketingssalen igen skal drøfte ”en værdig død”.

Andre debatindlæg……

Den magtfuldkomne regering.

Den magtfuldkomne regering.

Kort før vinterferien fremlagde Folketingets uvildige ekspertgruppe deres rapport om regeringens håndtering af...