Bevar børnekræftafdelingerne vest for Storebælt.

Jane Heitmann

26. januar 2021

 ”Hvad er meningen”, var min første tanke, da jeg blev bekendt med, at Sundhedsstyrelsen arbejder på at rykke alt børnekræftbehandling fra Fyn og Jylland over Bæltet for at centralisere i København, uden at præsentere os for så meget som ét eneste stærkt fagligt argument. Det er simpelthen uhørt, usagligt og helt uden sidestykke. Det lugter langt væk af ”Københavneri”.

Nu står så vi en situation, hvor Sundhedsstyrelsen har skudt sit eget igangværende arbejde til hjørne og besluttet, at man henover foråret vil gå i dialog med de sundhedsfaglige aktører bl.a. i Region Nord, Region Midt og Region Syd. Konsekvensen af den beslutning er, at hele polemikken omkring en centralisering af børnekræftbehandlingen i København har skabt enorm utryghed blandt børn, forældre og personale.

 

 

 

Set fra min stol er det en helt urimelig situation, at sætte både familier og personale i. Børn med kræft er ofte i behandling i årevis og det skaber i dén grad utryghed, når man som familie ikke ved om ens barn i nær fremtid skal rejse i timevis for at få behandling for en livstruende sygdom eller om en forældre kan se frem til at bo i København i månedsvis mens et barn behandles – adskilt fra ægtefælle, søskende og de vante omgivelser. Dertil kommer at børnekræftfamilier ofte må rykke ud af hjemmet med kort varsel når der opstår en akut forværring af barnets tilstand. Der er lang vej fra Haarby, Hirtshals eller Rudkøbing til København med et alvorligt sygt barn. Det kan vi ikke byde hverken børn, forældre, søskende eller bedsteforældre.

 

 

 

For personalet gnaver tvivlen om fremtiden også. Mon ikke der er mange som tænker på, om de har job efter sommerferien ligesom rekruttering til børnekræftafdelinger kan blive udfordret, når en ansøger reelt ikke ved, om det er en korttids eller langtidsansættelse, der er opslået.

 

 

 

 

 

 

Endnu har jeg til gode at se de argumenter, som underbygger, at en centralisering i København vil højne behandlingskvaliteten. Til gengæld kan jeg læse, at man har allerede har reserveret plads til en samling af børneonkologien i en ny bygning på Rigshospitalet. Det undrer mig, for med det igangværende byggeri af Nyt OUH i Odense er der gjort plads til en fortsættelse af børneonkologien. Så pladsmangel kan ikke være et argument for en flytning og må heller ikke blive det. Intet af det, som jeg endnu har set, indikerer, at der skulle være problemer med kvaliteten af den behandling, som sygehusene i Odense, Aarhus og Aalborg leverer.

 

 

 

Tilbage står, at det er helt afgørende, at de nuværende behandlingstilbud bevares samtidig med at samarbejdet mellem afdelingerne i øst og vest styrkes, så vi kan sikre de familier, hvis yngste medlemmer bliver ramt af denne forfærdelige sygdom, får den bedst mulige behandling i nære og trygge rammer.

 

 

 

Jeg har kaldt Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke i samråd. Jeg forventer at få en forklaring på, hvordan ministeren vil sikre, at de familier, der er i dag modtager behandling af deres kræftramte børn på et lokalt hospital vest for Storebælt, ikke skal afskæres fra den behandlingsmulighed. Kræftramte børnefamilier skal tilbydes behandling af høj kvalitet, uanset hvor i landet de bor, men de skal ikke være tvunget til at rejse væk fra deres nære pårørende i månedsvis for at tage til København, så længe der er højt fagligt behandlingsniveau vest for Storebælt.  

 

 

Andre debatindlæg……

Den magtfuldkomne regering.

Den magtfuldkomne regering.

Kort før vinterferien fremlagde Folketingets uvildige ekspertgruppe deres rapport om regeringens håndtering af...