Fyn
Efter mere end 20 år i Fyns største landkommmune, Faaborg-Midtfyn ved jeg hvad det vil sige, at bo der hvor vandkanten møder markerne, der hvor der kan være langt til nærmeste nabo, der hvor skolen ikke altid ligger lige om hjørnet – men også dér hvor levende og meningsfulde fællesskaber trives i små lokal- og bysamfund.
Mange tror, at det at bo på landet er en form for afvikling frem for udvikling. Men det er helt forkert. Der er masser af liv og fremdrift i mange små lokal- og bysamfund. Det skal vi have meget mere af! Men det hører også med til billedet, at nogle områder på Danmarkskortet er udfordrede. Områder hvor fraflytningen er massiv, aldersfordelingen hælder til et ældre segment og både skolen, daginstitutionen og købmanden for længst er lukkede.
Vi skal have udvikling i hele Danmark. Fokus på fremtidens byliv udelukker ikke et samtidig fokus på fremtidens landliv. Stærke landdistrikter er og har altid været en mærkesag for os i Venstre.
Et Danmark i balance kræver, at der er uddannelsesmuligheder i hele landet. De små gymnasier skal have en håndsrækning, så unge mennesker i landdistrikterne fortsat har gode muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. Vi skal have moderne og tidssvarende infrastruktur i hele Danmark, så både unge og ældre nemt kan bevæge sig fra A til B, uanset om man kører i bil, på cykel eller med offentlig transport.
På Fyn har vi et stærkt sundhedsvæsen med ”juvelen” OUH. Men det er ikke alle der bor tæt på hjælp, hvis uheldet er ude. Derfor er det helt afgørende, at der ambulancer tæt på som hurtigt kan rykke ud, så ingen oplever urimeligt lange responstider.
For mange ældre kan vejen til nærmeste læge syntes meget lang. Særligt hvis man er kronisk syg og har behov for mange lægebesøg betyder afstand noget. Jeg arbejder benhårdt for flere topmoderne lægehuse, som kan behandle mennesker med f.eks. KOL og diabetes. Afstand betyder noget uanset om man er en ældre kroniker eller børnefamilie. Det er helt afgørende for trygheden, at der er en læge tæt på.
Nogen tror, at et rigt kulturliv er et ”byfænomen”. Men sådan er det ikke, heldigvis. Men der er områder i Danmark, hvor kulturen har brug for et løft for igen, at blive en levende og naturlig del af vores hverdag.
Corona har lært os, hvor vigtigt det er, at vi kan mødes. Det gælder både for dem som gerne vil dyrke sport og motion med andre og for dem som gerne vil benytte sig af kultur- og aktivitetstilbud. Uanset hvordan man gerne vil møde andre, så skal der være gode rammer for, at man kan blomstre og leve det liv man selv har valgt.
På Fyn har vi alle muligheder for at dyrke næsten alle former for sport, motion, kunst, kultur. Det skal vi bruge. En mærkesag for mig er, at gøre kunst, kultur og motion tilgængelig. Jeg tror på, at når vi bevæger os og får udfordret vores fysik så trives vi, ligesom når vi får ”åndelig føde” så øges vores trivsel også.
E20
Da Venstre sidst havde regeringsmagten vedtog vi en infrastrukturplan, som blandt andet indebar en udvidelse af E20 hen over Fyn. Det er en mærkesag for mig og for Venstre, at sikre god infrastruktur både henover Fyn og på Fyn i øvrigt.
Vi skal have det sidste stykke af motorvejen syd om Odense med, så E20 bliver fuldt udbygget. Som det er i dag spilder vi gode ressourcer på, at fynboer holder i kø en ”tilsandet” motorvej. Konsekvensen er, ud over alt for mange ulykker på E20, at når trafikken går i stå på E20, så bliver trafikken presset ud på de omkringliggende veje, hvor de blødere trafikanter færdes og hvor der også sker flere ulykker.
Udvidelsen af motorvejen mellem Middelfart og Odense, hvor der dagligt kører op i mod 70.000 biler, er kommet langt. I den nuværende fase bliver motorvejen udvidet til 3 spor helt frem til Odense V, og derfor vil de da også være tudetosset, hvis det sidste stykke ikke kommer med nu, hvor maskinerne er i gang.
Det sidste stykke motorvej er også det stykke, hvor naboerne til motorvejen er mest påvirket af støjen fra motorvejen. I den allerede besluttede anlægslov for arbejdet indgår der en støjsikring af stykket, hvilket er et rigtig godt argument for at få lavet det sidste stykke, så beboerne kan slippe for noget af den støj, som kun har været tiltagende gennem årene.
Jeg er særligt optaget af, at et politisk flertal ikke blot skal vedtage udvidelsen af E20, men i samme ombæring sikre støjdæmpning ved Nyborg, hvor alt for mange borgere oplever støjen fra motorvejen stærkt generende. Mon ikke vi alle sammen gerne vil kunne nyde en kop kaffe på terrassen i ro og mag – uden at det suser om ørene på os? Jeg forstår godt det ønske fra Nyborgenserne.
Nyborg Slot
Nyborg har gennem tiderne spillet en vigtig rolle i Danmarkshistorien. Fortællingen om Nyborg skal formidles til et langt større publikum end tilfældet er i dag, det gælder både til et nationalt og et internationalt publikum. Gennem mange år har der været arbejdet på et formidlingsprojekt omkring Nyborg Slot. Der er lagt mange timer i projektet og Folketinget har bakket op om arbejdet med store bevillinger.
Nu er projektet imidlertid ”strandet” og det er rigtigt ærgerligt. For mig er det en prioritet, at få fundet en farbarvej så projektet omkring Nyborg Slot kan blive til virkelighed. Der er mange veje at gå for at komme i mål. En af vejene er gennem en egentlig anlægslov.
Nyborg Slot er en vigtig historisk fynsk fortælling, som skal gennemføres med respekt for de nuværende bygninger. Det arbejder jeg for.
Nej tak til centralisering af landets børnekræftafdelinger på Rigshospitalet.
Sundhedsstyrelsen har gennem de sidste 3 år arbejdet på en delvis centralisering af landets børnekræftafdelinger. Det viser en afdækning, som Avisen Danmark og DR Nyheder af afdækket.
Det kom for mig som en stor overraskelse, da jeg hørte om sagen.
Jeg mener vi ikke, at der er nogen som helst faglig begrundelse for en sådan centralisering af landets børnekræftafdelinger.
Jeg har endnu til gode at se de faglige argumenter for en sådan sammenlægning. Tvært i mod viser resultaterne fra Ålborg, Århus, Odense og København, at alle afdelinger leverer gode resultater sammenlignet med andre internationale sammenlignelige afdelinger.
Sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen bør skrinlægge alle centraliseringsplaner, så både de berørte familier og de ansatte på afdelingerne kan få ro og vished om, at det børnekræftafdelingerne også i fremtiden vil bestå.
For mig handler det om, at der er gode behandlingsmuligheder, uanset hvor man bor i landet. Fynske børnefamilier skal ikke valfarte til København med alvorligt syge børn. Behandlingen på OUH er fuldt ud på højde med behandlingen på andre børnekræftafdelinger. Så derfor, ”NEJ TAK” til centralisering af børnekræftbehandlingen i København.