Manglen på håndværkere kræver handling, nu!

Jane Heitmann

25. november 2021

Manglen på håndværkere kræver handling, nu!

Siden corona-situationen tillod mere samfundsaktivitet har jeg besøgt en række fynske virksomheder. Budskabet herfra er det samme: Vi mangler faglært arbejdskraft, hjælp os.

Jeg er helt enig med mange af de fynske virksomhedsledere, der peger på, at vi må og skal steppe op på erhvervsskolerne, så vores unge i højere grad ser håndværksfaget som et tilvalg. Det er helt afgørende, at vi får handlet nu, så virksomhederne kan holde dampen oppe midt i en travl tid, men også at vi får fremtidssikret nutidens virksomheder, så de kan levere i morgen, i næste måned og om et år. Med massiv mangel på faglært arbejdskraft lige nu, må vi se i øjnene at efterspørgslen kun vil stige den kommende tid. Forventningen er, at vi i 2030 vil mangle 100.000 faglærte personer. Derfor skal vi handle i dag og ikke i morgen.

Fremtidens håndværkere skal have andre kompetencer end dem, der var brug for i går. Vi skal derfor handle nu, så vi i fremtiden har håndværkere med de rette kompetencer, hvor en bil ikke nødvendigvis kører på benzin eller diesel men i stedet kører på f.eks. brint. Det kræver nye kompetencer og dem skal kunne tilbyde danske virksomheder i morgen.

I Venstre er vi klar til handling. Vi ønsker, at styrke de erhvervsfaglige uddannelser, så det bliver attraktivt for vore unge at gå håndværksvejen. Venstre vil investere 250 millioner kroner i at styrke erhvervsuddannelserne, så skolerne har råd til at investere i moderne og tidssvarende udstyr, så de er rustet til at uddanne fremtidens unge til den grønne omstilling, vi står over for. Hvis vi skal kunne tiltrække de unge til de erhvervsfaglige uddannelser, så skal erhvervsskolerne gøres mere attraktive ved blandt andet at have det nyeste udstyr, hvor eleverne kan lære at løse fremtidens udfordringer.

Hvis vi skal lykkedes med at vække interessen for en håndværksmæssig uddannelse, så skal vi starte tidligt. Med obligatoriske praktikforløb i folkeskolen kan vi så det første frø for interessen for en håndværksmæssig erhvervsuddannelse. Med en målrettet investering i vores unge til praktikskabende aktiviteter, så vil unge gennem en praktikplads kunne få øjnene op for de mange muligheder, der ligger inden for håndværksfagene.  Vi ved fra f.eks. Faaborg-Midtfyn Kommune, at dialog mellem virksomheder og skole lønner sig på den måde, at når unge præsenteres for livet i en moderne produktionsvirksomhed, så er vejen til en elevplads ikke lang. Det handler om at vise, at der er gode alternativer til gymnasiet og de meget boglige uddannelser. Karrierevejen med en håndværkeruddannelse i bagagen byder også på spændende muligheder med udviklingspotentialer.

Jane Heitmann

Tidligere indlæg

Coronaopblussen må ikke true psykiatriens patienter

Coronaopblussen må ikke true psykiatriens patienter

Coronaopblussen må ikke true psykiatriens patienter Hvis der er noget vi har lært af corona, så er det, at corona har været som et gigantisk forstørrelsesglas på de massive udfordringer, som psykiatrien tumler med. Alene i Region Hovedstaden er henvisningerne til...

Frihed for vores ældre til at leve det liv man selv har valgt

Frihed for vores ældre til at leve det liv man selv har valgt

Venstre ønsker et opgør med den systemtænkning, som hvert eneste år betyder, at ægtefæller og livsledsagere må leve adskilt de sidste vigtige år af livet. Det er jo hjerteskærende, at mennesker efter måske 60 eller 70 års ægteskab må leve den sidste del af livet...

Venstre vil styrke den palliative behandling

Venstre vil styrke den palliative behandling

Alle har ret til en værdig afslutning på livet En værdig afslutning på livet lyder såre simpelt. Men virkeligheden er, at alt for mange oplever svigt den sidste tid. Det vil vi gøre op med ved at uddanne flere til at drage omsorg for vores døende og deres pårørende...