Negativ socialkontrol skal stoppes

Jane Heitmann

8. februar 2021

Alt for mange indvandrerkvinder står i dag uden for arbejdsmarkedet. Det skader integrationen, det koster samfundet milliarder af kroner årligt og det skal vi have gjort noget ved. Men værre er, at nogle indvandrerkvinder ikke lever det liv de selv har valgt: tvangsægteskaber og ægtefællestyring af hvilke jobs kvinderne må tage er blot et par triste eksempler.  

Friheden til selv at vælge er en grundsten for mig og Venstre. At leve det liv man selv har valgt er en grundlæggende dansk værdi, som glæder alle os der bor i Danmark. Det gælder også, hvis man er kvinde og tilhører en etnisk minoritetsgruppe.

Jævnligt hører jeg om episoder, hvor en indvandrerkvinde møder op på jobcentret til samtale ledsaget af sin mand. Ifølge jobcentrenes medarbejdere er manden med til mødet for at sikre, at kvinden ikke siger ”ja tak” til et job- eller aktiveringstilbud, så hun i stedet kan blive der hjemme. Vi kan og skal ikke tolerere den form for negativ socialkontrol i dagens Danmark, som undertrykker kvinden og forhindrer hende i selv at træffe et valg over sit eget liv, blive en del af arbejdsfællesskabet i Danmark. Vi ved, at vejen til  succesfuld integration ofte går gennem en plads på arbejdsmarkedet. 

Venstre foreslår derfor som et ud af 10 forslag, at vi kriminaliserer socialkontrol i straffeloven og at det bliver muligt at trække en ægtemand, som måtte stå bag en sådan negativ socialkontrol, i kontanthjælpen.

Der er mange gode grunde til at skærpe fokus på den negative kontrol, som finder sted i visse minoritetsgrupper i Danmark. Hvis vi kigger på tallene, så fremgår det, at kun 37 procent af de 21 – 64 årige flygtning og familiesammenførte flygtninge er i beskæftigelse efter 3 år i Danmark. Kigger vi på kvinderne isoleret set, så ser det endnu værre ud. Her er det kun 19 procent, som er i arbejde. Det skal vi gøre noget ved.

Årligt koster den ikke-vestlige indvandring Danmark 33 milliarder kroner årligt, hvilket blandt andet skyldes den lave beskæftigelse. Hvis disse store udgifter skal undgås, så kræver det blandt andet, at vi får øget den lave beskæftigelse blandt indvandrerne. Det kræver blandt andet, at vi får gjort op med den negative sociale kontrol, så vi kan få kvinderne med i arbejdsfællesskabet. Hvis det lykkes, at øge beskæftigelsen til samme niveau som personer med dansk oprindelse, så kan vi til gengæld se frem til årlige samfundsmæssige gevinster på 18 milliarder kroner.

Så både for den enkelte kvinde er der god grund til at få gjort op med den undertrykkende adfærd, som nogle mænd fra visse minoritetsgrupper udøver over for deres kvinder, men også set med samfundsøkonomiske briller er der rigtig mange gode grunde til, at Venstre nu stiller dette forslag som et ét ud af 10 forslag, som alle arbejder hen i mod, at flere indvandrere og flygtninge skal bidrage til samfundet.  

Alle har ret til at leve det liv de selv har valgt, tage job eller uddannelse, blive gift eller kærester med den de elsker. Livets store og små valg er vi selv være herre over – sådan lever vi i Danmark.

Andre debatindlæg……

Den magtfuldkomne regering.

Den magtfuldkomne regering.

Kort før vinterferien fremlagde Folketingets uvildige ekspertgruppe deres rapport om regeringens håndtering af...