Sundhedsstyrelsen har netop offentliggjort 37 fagligt forankrede anbefalinger til en ny 10-årsplan for psykiatrien. Det er et solidt oplæg, som er ”spot on” på de udfordringer, psykiatrien oplever. Man kan lave mange relevante nedslag i det 200 sider lange oplæg, men særligt ét ligger mig meget på sinde: Den mentale sundhed og trivsel hos vores børn og unge er udfordret.
Det betyder ikke blot, at tusindvis af børn og unge lever et ulykkeligt liv, hvor for eksempel angst, stress eller depression præger hverdagen og holder de unge hjemme fra skole, fritidsinteresser og familie arrangementer, men også at familierne bag er pressede. Det en udfordring for mange forældre, når ens barn mistrives eller rammes af alvorlig psykisk sygdom. Corona har virket som et kæmpe forstørrelsesglas på psykiatriens udfordringer, hvor særligt pigerne og de unge kvinder plages af psykiske sårbarheder og har vist sig udsatte. Det er trist og kalder på handling.
Et af mine helt klare mål for fremtidens psykiatri er, at vi får styrket forebyggelsen, og sikrer at pædagoger, lærere og omsorgspersoner bliver bedre til at spotte og handle på de første tegn på mistrivsel langt tidligere, end det er tilfældet i dag. Vi ved, at jo hurtigere et barn får hjælp, jo hurtigere kan barnet og familien finde tilbage til hverdagens trygge rammer. Mens vi med den ene hånd styrker den tidlige, forbyggende indsats, må og skal vi også styrke indsatsen for de pårørende, som er omkring børnene og de unge. Mange pårørende er så slidte, at de er i reel risiko for selv at gå ned med stress, depression eller miste deres job, fordi det for nogen næsten er et fuldtidsjob at være der for et psykisk sygt barn. Vi har gode ”værktøjer” i værktøjskassen, som kan aflaste og hjælpe pårørende, men det kræver, at vi politikere prioriterer indsatserne.
Netop nu afventer vi regeringens udspil til en ny 10-årsplan for psykiatrien. Vi er fra Venstres side klar til at sætte os til forhandlingsbordet og give børn og unge et bedre børneliv og samtidig løfte en del af den byrde, som mange pårørende til psykisk sårbare børn bærer på deres skuldre i dag. Spørgsmålet er, hvornår regeringen er klar?
